3 bryllupsrejse forslag til de rejselystne

Denne artikel er sponsoreret

Bryllupsrejsen er en af de traditioner, der bliver set mest frem til. Her har vi muligheden for at holde eventyret kørende og nyde vores nye status som mand og kone i nye spændende omgivelser, inden hverdagens rutine igen påbegyndes.

Vi har taget et kig på, hvilke muligheder der er for nygifte par, som ønsker mere end en traditionel all inclusive rejse til de varmere himmelstrøg. Vi har helt specifikt fundet tre bryllupsrejse forslag der garantere jer en unik oplevelse for livet.

Tag på et Transatlantisk krydstogt

Krydstogter er noget de fleste forbinder med høje priser og ældre mennesker, men krydstogter er også luksus i verdensklasse kombineret med spændende destinationer.

Et krydstogt er altid spændende, men hvor mange kan sige de har sejlet over Atlanten?

Hele sommeren sejler der hundredvis af krydstogtskibe i norden og i middelhavsområdet, men når kulden lægger sig over Europa i vintermånederne, sejler alle disse skibe til Sydamerika og Caribien, hvor der stadig er varmt og lækkert.

Turen fra Europa til Caribien/Sydamerika er ikke en tur som er nem at sælge, da en tur over Atlanterhavet som regel betyder 8-10 dage uden land i sigte. Det betyder dog for jer, at prisen bliver presset helt i bund og som regel vil i kunne få 14 dages krydstogt rejse, all inklusiv, til få tusinde kroner pr. mand. Dertil kan i opleve eksotiske destinationer som Brasilien, St. Maarten, eller måske endda Colombia?

Søg efter “transatlantic cruise” på Google og i vil hurtigt se et bredt udvalg af spændende rejser. Ulempen er dog, at turene som regel kun finder sted i perioden Oktober til December eller igen fra April til Juni, hvor turen går fra Caribien/Sydamerika og mod Europa.

Vandre på Camino de Santiago

Camino de Santiago, pilgrimsruten fra Sydfrankrig og tværs over det nordlige Spanien, er de senere par år blevet et populært rejsemål. Nogle vælger at vandrer turen af religiøse årsager, hvor andre ønsker at få en unik oplevelse ud af det.

Turen er på ca. 800 km og tager som regel 25-35 dage alt efter, hvor meget i ønsker at gå pr. dag.

Undervejs kommer i igennem de smukkeste spanske byer, hvor i kan finde alverdens lækre delikatesser og nyde et lækkert glas rødvin.

De fleste pilgrimme bor på “Albergue” som er en slags vandrehjem, hvor man sover i store sovesale. Dette kan i selvfølgelig selv vælge, om i ønsker. Alternativt kan der findes fine hoteller og overnatningsmuligheder i langt de fleste byer i kommer igennem, hvis i er villige til at ofre lidt mere for en overnatning.

En ting er helt sikkert. At vandre Camino de Santiago vil fører jer tættere sammen end nogensinde før og give jer en bryllupsrejse i aldrig vil glemme.

En måned til Indonesien

De fleste bryllupsrejser varer kun en lille uges tid, hvilket for mange også er rigeligt. Men for den samme pris vil man som regel kunne få en hel måned samme sted, hvis man bare skiftede hotellet ud med en Airbnb lejlighed.

I kunne f.eks. tage en hel måned til Bali, Indonesien og leve som royale for ca. 15.000 kr. inkl. fly, airbnb lejlighed og mad/drikke.

Er i villige til selv at stå for at finde og bestille fly, lejlighed etc. så kan i få en hel måned for samme pris som en uges all inclusive ferie samme sted ville have kostet, og det næsten uanset hvorhen i verden i vil.

Så hvorfor ikke forlænge ferien og få en oplevelse i næppe vil glemme?

2017-04-03T10:39:53+00:00