Der er mange traditioner forbundet med bryllupper – nogle har rod i overtro, mens andre har rod i tidligere tiders juridiske og historiske realiteter. Og helt andre er nye og mest for sjov. Traditioner kan være sjove og hyggelige, men også virke generende og forkerte. Derfor er det vigtigt at melde ud inden en evt. slørklipning, sokklipning eller kysseleg, hvis det ikke er noget man ønsker. Et bryllup skal være en stor, rar og god fest for alle.
Bruden
Der er mange traditioner forbundet med brudens påklædning og tilbehør. Et gammelt engelsk rim siger:
Something old,
Something new,
Something borrowed,
Something blue
- and a sixpence in your shoe
(Noget gammelt,
Noget nyt,
Noget lånt,
Noget blåt
- og en mønt i skoen)
Bruden skal altså bære noget nyt, noget gammelt, noget lånt og noget blåt.
Men, den lånte genstand må ikke stamme fra en fraskilt kvinde, for det vil bringe ulykke i den kommende bruds ægteskab.
Bruden må heller ikke selv sy sin kjole, fordi hvert sting hun tager, bliver til en tåre i ægteskabet. Det sidste sting der tages på kjolen, skal ske på selve bryllupsdagen.
Og den kommende gom, må ikke se brudekjolen inden brylluppet, da dette varsler ulykke.
En hvid brudekjole symboliserer renhed og uskyld, ligesom sløret.
Brudeskoene må gerne lånes af en anden, lykkelig gift, kvinde eller være nye. De må imidlertid ikke være købt af gommen, da bruden i så fald vil løbe fra ham.
Er skoene nye, skal de passes på – for hvis de går i stykker, sker det samme med ægteskabet.
Brudebuketten skal købes af gommen og det betyder ulykke, hvis én af blomsterne når at visne inden bruden forlader kirken.
Hvis man vælger at kaste brudebuketten til de ugifte kvinder i selskabet, betyder det, at den der griber buketten, bliver den næste der bliver gift.
Ægteskabet bliver kort, hvis man sætter buketten i vand efter brylluppet, men det skulle til gengæld give lykke, hvis buketten lægges på en afdøds slætnings grav.
Gommen
Ved et formiddagsbryllup skal brudgommens formelle påklædning bestå af jaket med grå vest – eller blåt eller gråt tøj. Til et eftermiddagsbryllup, skal han derimod være i kjole og hvidt eller mørkt tøj – men aldrig smoking! En smoking er en festdragt, der ikke bæres i kirken og aldrig før kl. 17.00. Hvis gommen er i kjole og hvidt skal han bære en hvid butterfly eller et slips der passer til tøjet. Han kan evt. vælge at have høj hat på.
I knaphullet vælges evt. en blomst der indgår i brudenbuketten.
Ringene har han i højre jakkelomme, hvis ikke forloveren har dem.
Bryllupsdagen
Det kommende brudepar skal sove under hvert sit tag, dagen inden brylluppet. Det skulle betyde uheld, hvis parret sover sammen.
Regner det på bryllupsdagen, betyder det velstand. Solskin på bryllupsdag betyder et langt og lykkeligt ægteskab.
I kirken
Gæsterne forventes at ankomme senest et kvarter før højtideligheden begynder, hvor de hurtigt indtager deres pladser. Brudens mor ankommer som en af de sidste, og hun ledsages til sin plads af en mandlig gæst – som regel et familiemedlem.
Hvis man skal følge den gamle skik, skal kvinderne sidde i “spindesiden”, som er til venstre for altergangen, når ansigtet vender mod alteret og mændene skal sidde i “sværdsiden” dvs. i højre side. Men der er ikke nogen regler for, hvordan man skal placere sig. Dog er det brugt at bænkene nærmest alteret er reserveret til brudeparrets nærmeste familie, medmindre der er opstillet stole i koret
Brudgommen ankommer sammen med sin forlover en halv time til tyve minutter før ceremonien starter. De sætter sig oppe ved alteret i højre side, gommen tættest ved alteret.
Bruden skal, sammen med sin far eller andet mandligt familiemedlem, ankomme som de sidste til kirken. Når dørene slås op, begynder orglet at spille præludium, og de fleste vælger Bryllupsmarchen som åbningsmusik. Alle rejser sig med front mod de to, som nu er på vej ind i kirken.
Normalt går bruden ind i kirken til venstre for ham, der fører hende op, hendes højre arm er stukket ind under hans venstre, og hendes hånd hviler på hans underarm. Hvis der er brudepiger og/eller -svende, vil disse gå bagefter. Når bruden når op til alteret, må gommen gerne tage imod hende, kysse hende på kinden og hjælpe hende på plads. Bruden og hendes ledsager sætter sig i venstre side, bruden nærmest alteret. Herefter sætter alle gæsterne sig ned igen.
Når det er faderen eller et andet mandligt medlem af familien, der skal føre bruden op, er det en reminiscens af, at et bryllup i første halvdel af det 19. århundrede var en aftale, der blev indgået imellem to slægter.
I dag er det helt normalt at udveksle ringe ved både forlovelse og vielse. Hvis brudeparret har været ringforlovet, kan de vælge at genbruge disse ringe som vielsesringe. Der har været stor uenighed om, hvorvidt en vielsesring skal sidde på venstre eller højre hånd. Nogle siger venstre, fordi de mener, at der løber en åre direkte fra hjertet og ned til venstre ringfinger. Men andre mener, at det er forkert, ringen skal sidde på den hånd, som man afgiver sit troskabsløfte med, og det er højre hånd. Det er da også den hånd de fleste i dag vælger at bære deres vielsesring på.
Efter vielsen går det nygifte par til tonerne af f.eks. bryllupsmarchen (må gerne bruges igen selvom den blev spillet da bruden trådte ind i kirken), arm i arm ned gennem kirken, bruden til højre for gommen. Eventuelle brudepiger og/eller -svende følger efter, alle andre bliver stående på deres pladser, indtil de er nået til våbenhuset. Og derefter følger gæsterne efter det princip, at rækkerne tømmes efterhånden oppefra – dvs. dem der har siddet på de forreste rækker går ud før dem, der har siddet længere tilbage i kirken.
Ud
enfor kaster kirken gæsterne ris efter parret (hvis kirken tillader riskastning). Dette gøres fordi ris – ligesom korn og frø, rummer muligheden for en ny spire og derfor symboliserer frugtbarhed.
I de seneste år, er man blevet opmærksom på, at fugle kan blive syge af at spise mange ris (og det kan plette brudekjolen), så flere vælger at kaste noget andet – som fuglefrø, rosenblade eller sæbebobler.
Bryllupsmiddagen
Der er en lang række traditioner eller ’lege’ forbundet med selve middagen.
Bordplan
Bruden sidder traditionelt til højre for gommen og til venstre for sin far, som sidder til højre for brudgommens mor.
Gommen sidder traditionelt til højre for brudens mor, som sidder til højre for brudgommens far.
Talerækkefølge
1. tale: Værten byder velkommen og præsenterer toastmasteren.
2. tale: Brudens far (eller andet nærtstående familiemedlem) holder tale
3. tale: Brudgommens tale
4. tale: Forloverens tale
5. tale: Brudgommens far
6. tale: Bruden
Hvis der er andre, der vil holde tale, kommer man hurtigere til, jo tættere man er på brudeparret.
Kysselege
Når gæsterne slår i tallerkenen med deres bestik, skal brudeparret stille sig på deres stole og kysse hinanden.
Når gæsterne tramper i gulvet, skal brudeparret ind under bordet og kysse.
Når gommen forlader lokalet, stiller resten af festens mænd sig i kø for at kysse bruden.
Forlader bruden lokalet, er det alle de kvindelige gæster der må give et kys til gommen.
Strømpebånd og underbukser:
Bruden skal efter opfordring vise sit strømpebånd, og gommen skal vise om han er til underbukser eller boxershorts.
Gommen, eller bruden selv, tager strømpebåndet af og kaster det ud blandt de mandlige ugifte gæster
Efter brudevalsen
Brudesløret kan rives itu lige efter brudevalsen, som et udtryk for den engangsforeteelse det er at overgå fra pige til kvinde. Jo mere sløret bliver ødelagt, jo mere lykke vil hun opnå i sit ægteskab. For gæsterne gælder det om, at de skal have et stykke af sløret med hjem, for det vil bringe dem held.
Efter brudevalsen klippes gommens sokker i stykker, da han nu er færdig med at gå på frierfødder. Til nød kan slipset klippes.
Bryllupskagen
Bruden skal (evt. med gommens hjælp) skære det første stykke af bryllupskagen, ellers vil hun blive barnløs. Det er vigtigt, at alle gæsterne får et stykke af kagen, ellers varsler det ulykke for både gæsterne og brudeparret.
Toppen fryses ned og gemmes til den første barnedåb eller til den første bryllupsdag.
Brudevals
Brudevalsen skal danses inden kl. 24.00 – traditionelt til valsen skrevet af Niels W. Gade. Gæsterne tager plads i en cirkel rundt om brudeparret og klapper i takt samtidig med, at de gør kredsen mindre og mindre. Til sidst står gæsterne helt tæt på brudeparret, der ikke kan bevæge sig mere, og de giver hinanden et kys.
Bryllypsbilen
Engang troede man, at de larmende dåser der var blevet fastgjort til brudeparrets bil, ville skræmme onde ånder bort. Man bandt også en højre sko bag på bilen, da dette ville bringe parret lykke.
I dag bliver bilen desuden ofte pyntet med sløjfer og bånd, samt et ’Nygift’ skilt i bagruden.
Bryllupsnatten
Gommens (næst)sidste kræfter skal bruges til at bære bruden over tærsklen til værelset, da dette symboliserer stedet mellem fortiden som ugifte og fremtiden som gifte.
Morgengave
En morgengave gives den første morgen efter brylluppet. Førhen var det kun bruden, der fik en morgengave, men i dag får gommen også ofte en. Morgengaven var traditionelt en forhåndsaftalt pengesum, som skulle sikre kvinden særeje i det tilfælde, at hun forblev barnløs, og derfor ikke havde juridisk ret til at arve sin mand.
Lignende artikler:
