DIY: Blomster til festen

Denne artikel er sponsoreret

Vi ved allesammen, at et bryllup kan være en bekostelig affære på trods af, at man hele tiden holder godt øje med budgettet. Blomster til receptionen samt festen er absolut ingen undtagelse. Det kan virkelig løbe op i mange penge, hvis man skal have lavet f.eks. bordpynt til alle bordene af en professionel.

Hvis du har mod på at lave bare en lille smule selv op til den store dag, er det faktisk meget nemt og ikke specielt tidskrævende, at lave nogle ret fine og dekorative borddekorationer selv.

En af de helt store bryllupsblomster, er pæonen. Og det forstår man jo godt, når man ser hvor smukke de er i alt sin enkelhed. Store og smukke blomsterhoveder i de helt rigtige sarte rosa nuancer. De ser fantastisk smukke ud i noget så simpelt som et syltetøjsglas, kapersglas, gammel mælkeflaske eller andre glas du kan finde. Brug din omgangskreds til at samle en masse glas sammen op til brylluppet – de vil kun synes at det er hyggeligt at kunne bidrage til den store dag.

Sæt enkle stilke af store pæoner i hvert enkelt glas (evt. almindelige roser blandet), og anret dem på bordene. Tro mig, det ser helt eventyrligt ud sammen med en masse levende lys – og koster ikke en brøkdel af hvad borddekorationer bestilt hos blomsterhandleren vil koste dig…

2017-06-10T08:46:42+00:00