Et takkekort er en pæn måde at få sagt tak til bryllupsgæsterne på og værdsætte deres tilstedeværelse. Ofte er der mange gæster til selve brylluppet, og man når måske ikke at takke alle gæsterne, som man gerne vil det. Få her et par gode idéer til takkekortet.

Takkekort fra Paperdeluxe.dk
Der er mange valgmuligheder, når der skal sendes takkekort ud. Man kan både vælge selv at designe sine egne takkekort, eller man kan få en professionel, som fx. sin bryllupsfotograf, til det at gøre det. Det er også op til en selv, om man ønsker at skrive en hel masse om bryllupsfesten, eller om man bare vil sige tak, fordi I kom - og om man vil dekorere kortet med et billede af brudeparret.
Det kan være vældig elegant, hvis man vælger at designe sit takkekort i samme stil som med bryllupsinvitationerne og bordkortene. Se fx. bordplan.dk eller bryllupstid.dk og få masser af gode idéer til tekster til kortet.
Hvornår skal takkekort sendes ud?
Nogen vil mene, at takkekort er meget vigtigt, og at de bør sendes ud så hurtigt som muligt, så det ikke går i glemmebogen. Folk har sat tid af til at komme til brylluppet og brugt energi på at købe en gave, og de fortjener derfor en ordentlig tak.
“Når I tænker over den glæde og omtanke som de har lagt i jeres store dag , virker det at bruge et par minutter på at sikre at de får et tak fra jer ikke som den helt store opgave. Gør hvad der skal til for at sende takkekort ud til gæsterne så hurtigt som muligt. Sørg for at I husker at sende til alle som sendte en gave, deltog eller bare sendte et brev med betænksomme ønsker.”
Kilde: bryllup.dk.
Skal der være et billede af brudeparret?
I dag er det nemt selv at designe sit eget takkekort på computeren med et billede af det fortryllende ægtepar. Desuden er det også billigt at fremkalde billeder – så det kan godt betale sig at spice takkekortet lidt op med et romantisk bryllupsfoto.
På billedbutikken.dk kan du fx. bestille 10 stk. fotokort for 69,50 kr., på vistaprint.dkkoster 10 stk. 42,30 kr., og på pixum.dk kan du bestille 10 stk. foldekort for 141,54 kr. Det er altid godt at forhøre sig om kvaliteten, inden man bestiller en masse. Søg på nettet og find selv masser af andre tilbud – eller gå til din lolake fotohandler.
Ifølge bryllup.dk vil den vejledende pris for takkekort være ca. 20,00 kr. pr. gæst – for kort, konvolut og porto.
Ligende artikler:

“Når I tænker over den glæde og omtanke som de har lagt i jeres store dag , virker det at bruge et par minutter på at sikre at de får et tak fra jer ikke som den helt store opgave” – skriver Bryllup.dk
Var det bare kun “et par minutter”, så var der nok flere, der var hurtigere ude med takkekort. Men de der har prøvet at skrive takkekort ved, at det ikke bare er minutter det drejer sig om.
At få fremkaldt billeder, at vælge det rigtige, at forfatte en god (måske personlig) tekst til hver gæst og få den fældet ned på 30-70 kort det tager altsammen tid og der kan hurtigt gå et par uger.
Læg dertil at nogle måske tager på bryllupsrejse lige efter vielse og fest.
Jeg går selv meget op i, at folk får et personligt takkekort hurtigst muligt efter brylluppet. Men selv når man har dén indstilling og gør sit yderste for at få kortene af sted mens folk stadig kan huske de har været til fest, kan det tage 2-3 uger.