Når far og mor skal giftes

Der var engang, hvor det var utænkeligt at planlægge familie før, at man var gift. I dag er denne rækkefølge mere vilkårlig, og derfor bliver der årligt viet rigtige mange par, som har børn. At planlægge en vielse, når man har børn, kan være kompliceret. Dette skyldes primært, at der ikke er nogen faste traditioner, som man kan holde sig til.

Fortidens vielser med børn

I fortiden var der primært to typer af vielser, hvor der var børn involveret.

Den første mulighed var, at der var tale om et barn, der var født uden for ægteskabet. Her ville partnerne typisk forsøge at undgå yderligere skandale ved at blive gift.

Den anden mulighed var, at der var tale om en enkemand eller enke, som havde børn fra tidligere ægteskaber, og nu skulle giftes igen.

Fælles for disse to typer af ægteskaber var dog, at der ofte var tale om små og private ceremonier, som skulle ordnes af praktiske årsager.

Skal børnene være en del af ceremonien?

Hvis du skal holde bryllup og allerede har børn, står du overfor nogle valg i forhold til de praktiske forhold under brylluppet.

Det første og vigtigste er at vælge, om dine børn skal være en del af selve ceremonien. Der er mange forskellige måder, hvor man kan involvere børnene. De kan eksempelvis agere brudepiger eller ringbærer. Andre ønsker også bare at have børnene tæt på under selve vielsen, da ceremonien markerer, at man nu officielt er én familie.

Det er meget individuelt, hvad folk gør under vielsen. Du kan eventuelt spørge præsten eller embedspersonen, om de har nogle forslag.

Du bør også overveje, om du vil have en babysitter med til brylluppet. Dette er naturligvis meget afhængigt af børnenes alder, men hvis de er små, kan det være rart for jer ikke at tænke på børnepasning under vielsen og festen bagefter. Har I en betroet babysitter, kan det være en idé at invitere ham eller hende af praktiske årsager.

Skal børnene have en bryllupsgave?

Gaver er en fast del af ethvert bryllup, men det bliver traditionelt kun givet til bruden og gommen. Hvis du har børn, kan det imidlertid være en idé også at ønske sig gaver til dem, som en del af ønskesedlen til brylluppet.

Om børnene skal have gaver, er i høj grad en smagssag, som man selv skal afgøre. Man kommer dog ikke udenom, at brylluppet også er en fest for børnene, og derfor sker der ikke noget ved, at de også får en gave. Dette er især oplagt, hvis I ikke har de store ønsker til gaver til jer selv.

En god tommelfingerregel er dog, at I ikke bør nævne muligheden for gaver til børnene medmindre I er sikre på, at der er nogen. Der er ingen garanti for, at gæsterne har købt en gave, og det er skam at skuffe mindre børn, hvis de har glædet sig.

Skal I snart til at skrive ønskeseddel til brylluppet, kan I se et eksempel på gave til børnene i bryllupsgave her.

2017-06-10T08:46:42+00:00