Overdådige blomster i håret

Denne artikel er sponsoreret

Photocredit: Poppykalas

Kender i Poppykalas? Poppykalas er den smukkeste blomsterforretning drevet af Thilde Maria Haukohl Kristensen og det har eksisteret siden august 2017 med Maja Brødsgaard som sparringspartner.  Jeg er helt vild med konceptet, og hver gang jeg ser en af deres smukke kreationer tænker jeg bare wau! Om det er overdådig bordpynt, plakater med blomsterprint eller fantastisk fin og anderledes pynt til håret – så er jeg vild med det!

Og derfor måtte I lige tippes om den smukke pynt til håret, som jeg har set flere bruge til specielle lejligheder. Senest under Elle Style Awards spottede jeg de smukke blomster i håret, og det var fantastisk smukt.

Thildes bedstemor var blomstermaler og har lært hende alt om blomster og kuratering heraf. Markerne omkring hendes gård i Thy flød over af valmuer, der betyder Poppy på engelsk, deraf Poppykalas. Kalas betyder fest eller fejring på svensk og oftest bruger man blomster til at fejre noget med. Derfor blev det til Poppykalas. Så fin historie bag navnet synes jeg – hvis jeg skulle giftes igen eller blot til en stor fest, så vil jeg have hårpynt fra Poppykalas. Måske ikke en her krans som på billedet herover, men en fin lille blomsterklips som herunder i siden. Og blomsterklipsene som disse er lavet af de smukkeste falske blomster – så de kan bruges igen og igen.

Så feminint og yndigt, men på samme tid råt og anderledes. 

2018-05-31T23:33:54+00:00