Reducer talerne med en foto-boks med videokamera (eller laptop)

Denne artikel er sponsoreret

Bryllupsfester er sjove og til tider meget lange fester.

Som brudepar kan I kan planlægge det meste af dagen, men mængden af underholdning er svær at kontrollere.

En toastmaster der er god til planlægning er guld værd. En tidsplanen der overholdes kan betyde, at I når at danse brudevalsen før kl 24.

Byg en foto-boks og gør dagen endnu bedre og begivenhedsrig for både jer og jeres gæster.

Byg en foto-boks

Har du på fornemmelsen, at talerrækken bliver meget lang til jeres bryllup og at der ingen ende vil være på mængden af festsange. Så tilbyd jeres gæster at gå en tur i foto-boks i stedet for, at bruge hele festen på at sidde ved bordene i festsalen for, at lytte til lange taler.

I foto-boksen filmer gæsterne deres festtaler, og skal derfor ikke holde talen inde i salen.

Opsætningen af en foto-boks er meget simpel, og behøver ikke at være en dyr fornøjelse.

Hvis I ikke har et dyrt kamera med stativ, kan en bærbar computer med et stærkt kamera også bruges.

Der skal være rigeligt med plads på computeren, da der forhåbentlig bliver filmet mange smukke ord til jer. Derudover skal I sandsynligvis have en forlængerledning med, så computer ikke løber tør for strøm midt under festen.

Lav en udførlig liste med punkter der beskriver, hvordan man starter og slutter optagelserne, så gæster der ikke er it-kyndige også kan gøre brug af løsningen.

Gør det sjovt, at filme en hilsen til jer ved, at have forskellige små rekvisitter liggende i rummet.

Det kan være overskæg, briller, hatte osv på pinde i bedste foto-booth stil. Har du brug for inspiration til, hvilke rekvisitter der er oplagte, så spring over på Pinterest og søg på foto-booth.

Placer computeren så den filmer på et sted, hvor lyset er godt og hvor der ikke er modlys.

Placer gerne en til to stole der, hvor I mener gæsterne sidder bedst i billedet.

Dekorere evt baggrunden med glitter, guirlander, balloner eller andet der får stedet til at se festligt og studieagtigt ud.

Et dejligt minde

På bryllupsrejsen kan I i ro og mag finde computeren frem, og se alle de fine hilsner fra jeres gæster. De små videoklip kan I gemme i mange år fremover og måske hvis I er heldige, så får I flere og mere personlige hilsner, da ikke alle gæster har lyst til at holde tale foran en fyldt festsal.

Valg af toastmaster

Som tidligere nævnt er en god toastmaster vigtig på jeres store dag.

Men hvem skal I vælge?

Det oplagte valg af toastmaster er ikke nødvendigvis din bedste veninde.

Opgaven kræver en person der er struktureret, da underholdningen skal koordineres med køkken og serveringspersonalet.

Toastmasteren skal kunne forklare gæsterne, hvor lang tid de forskellige indslag må tage.

Vælg en person der er udadvendt, har fingeren på pulsen og dermed kan afveje stemningen i rummet.

Skriv i indbydelsen at festlige indslag skal meldes til toastmasteren et par dage før festen, for at lette toastmasterens opgave.

Hold et lille møde inden festen og afstem jeres forventninger for dagen.

Fortæl jeres toastmaster om I ønsker indslag i op til en halv times varighed eller om I er mere til de korte indslag på omkring 5 minutter.

2017-06-10T08:46:44+00:00