Et bryllup er en storslået og enestående begivenhed, der skal foreviges. Alt skal være perfekt. Det handler om detaljer – eller et puslespil hvor alle brikkerne skal passe sammen: Kjolen, ringene, blomsterne og ikke mindst borddækningen. Borddækningen er et vigtigt element til ethvert bryllup, da borddækningen skal understøtte ”hvem vi er”, ”hvordan vores gæster skal opfatte os”, ”hvordan vi gerne skal huske denne dag”, og ikke mindst skal borddækningen afspejle det unikke, bryllupsparret har sammen. Det kan være en kompliceret størrelse at vælge den rette borddækning, hvorfor vi i denne artikel vil give jer nogle ideer, tips og inspiration til, hvordan I kan skabe en perfekt ramme for jeres drømmebryllup.

En tidsløs, personlig og elegant borddækning

Det første spørgsmål, I skal stille jer selv, er, hvem er vi? Hvad er det for et udtryk, vi gerne vil signalere? Samtidig er det vigtigt at gøre sig overvejelser omkring, hvordan det særlige og enestående ved jer bedst kommer til udtryk i borddækningen. Det handler om at skabe et visuelt og æstetisk udtryk, som I begge føler jer trygge, glade og tilfredse med. En vigtig erkendelse er, at det æstetiske altid vil være et produkt af den tid, vi lever i. Bryllupsbilleder fra 70’erne vil højst sandsynligt bære præg af brune farver. Tænk derfor over, at din borddækning gerne skulle kunne give mening om 50 år, når du kigger på billederne. Overvej derfor stilen nøje: Et elegant, tidsløst, unik og eksklusivt ’look’ er klart at anbefale. Det skal selvfølgelig stadig have personlighed. I kan med fordel personliggøre borddækningen med blomster, der siger noget særligt om jeres historie. Det ’gamle’ trick med, at blomster og servietter gerne skal matche sammen holder stadig. Bare sørg for at farverne passer sammen hele vejen rundt. Jeg vil anbefale jer, at I spørger jer til råds hos blomsterspecialisten, hvilke farver de ville sætte sammen med blomstervalget.

Glas og tallerkener – det handler om smag

Et af de bærende elementer i borddækningen er valget af glas. Et glas er ikke bare et glas, nej det har stor betydning for, hvordan maden og vinen smager, og hvordan borddækningens udtryk er. Husk på: I bruger sikkert mange penge på dyre vine. Sørg nu for at glassene også kan frembringe den bedste smag i vinene. I forhold til at skabe en tidsløs, elegant og unik stil vil vi i denne artikel klart anbefale den østrigske glasproducent Zalto. Med disse Zalto glas opnår du den bedste smag, et stilet og elegant udtryk samt en borddækning, der imponerer dine gæster. Husk i denne sammenhæng at borddækningen må favne tallerkener og bestik, der ligeledes har et stilet og elegant udtryk. Det vigtigste råd er, at det hele skal hænge sammen. Det handler om at skabe et holistisk udtryk, hvor alle delene passer sammen i en større enhed. Dine Zalto glas, dit bestik og tallerkener og selvfølgelig flotte blomster og dekorationer.

Husk på, en borddækning kan ikke gøre det alene – slet ikke. Borddækning er ’kun’ rammen, hvor romantikken, glæden og følelserne kan få frit løb.