Slikbuffet

Denne artikel er sponsoreret

Jeg er ret vild med idéen om at have en slikbuffet til sit bryllup. Og ikke kun hvis der er børn tilstede hihi. Jeg har efterhånden været til flere bryllupper hvor der har været en sådan – og det er simpelthen så hyggeligt!

Udover at slik ad libitum stiller den lille (lækker) sult i løbet af dagen, så er sådan en buffet et godt samlingspunkt hele festen igennem – når folk ikke hænger i baren, ja så er de i slikbuffeten! Slikbuffeten er dog ikke blot hyggeligt element for jeres gæster – nej så ser den også helt eventyrlig fint ud, og er perfekt pynt til festen.  Især hvis du farvestemmer slikket lidt selvfølgelig – aldrig gå ned på fine pastelfarver vel? Og der findes SÅ mange forfærdeligt fine og lækre stykker slik nu om dage.

Lav fine små skilte til at sætte i de forskellige skåle – eller sæt labels på glassene, hvis du fylder slikket i sådan nogle. Det ser skønt ud! Ligesom et stort skilt henover buffeten også vil være super fint og hyggeligt.

Eneste ulempe er at folk får så meget energi, at de danser hele natten…

2019-03-11T17:24:13+00:00