Vælg de rette sko til din brudekjole

Denne artikel er sponsoreret

For langt de fleste brude er den allervigtigste del af et bryllupsoutfit brudekjolen. Mange har derfor gjort sig mange tanker og drømt om den perfekte kjole i årevis. Brudesko bliver dog ofte glemt i den proces, og det er en skam, fordi de er virkelig med til at fuldende looket.

Mangler du at vælge de rette sko til din store dag? Så læs med her, hvor jeg guider dig til at vælge brudesko, som passer til din kjole.

Sko til balkjolen

Balkjolen er en rigtig prinsessekjole med et tætsiddende liv og stort tylskørt. Til et så feminint look er de såkaldte peeptoes helt perfekte. De viser lidt af tæerne og har ofte en fin detalje ved udskæringen. Detaljen kan eksempelvis være i form af glitrende sten, en fin silkeknude eller en piget sløjfe. På Elegantsteps er der et stort udvalg af forskellige peeptoes i varierende prisklasser.

Sko til den korte kjole

Den korte kjole er et utraditionelt og modigt valg, som giver masser opmærksomhed til dine fødder. Hvorfor ikke udnytte dette fokus og vælge en statement sko, som viser din sprudlende personlighed? Hvis du virkelig er modig, kan du tage springet og vælge en farvet sko, da det giver lidt kant til alt det hvide. Skodesigneren Christian Louboutin er en mester i at designe overdådige sko, så tjek udvalget ud, hvis du har god plads i budgettet.

Sko til den enkle kjole

Med en enkel kjole er du sikker på at opnå et klassisk og minimalistisk look, som udstråler elegance. Rene snit uden udsmykninger som blonder eller applikationer kalder nærmest på lige så enkle sko. Her er et par klassiske pumps det foretrukne valg, da de understøtter det enkle udtryk. Vælg eventuelt et par i en skinnende perlemorssilke, hvis skoene ikke må blive for simple. På Katoni finder du et stort udvalg af pumps i forskellige højder.

Sko til vintagekjolen

En kjole i et vintage-look har oftest ærmer og fine udsmykninger i form af delikate blonder og funklende sten og perler. Her er det en god idé at gennemføre looket med et par brudesko, som ligeledes emmer af en svunden tidsånd. Det kan eksempelvis være et par såkaldte Mary Janes, som har en rem over vristen, eller et par dansesko, som ligeledes giver et vintage udtryk. Dansesko har den ekstra fordel, at de har en god komfort. Find eventuelt et par her.

Sko til den sexede kjole

En sexet kjole er per definition figursyet og med en dyb udskæring. På den måde kan du vise dine former frem på flotteste vis. Til det look er det oplagt med et par forførende sandaler, som viser masser af hud. Hvis du vil gennemføre det sexede look, kan du vælge et par med en høj stilethæl og glamourøse detaljer som påsatte similisten. Hos Sarenza er der rig mulighed for at finde et par flotte sandaler, som passer perfekt til din sexede kjole.

Mangler du hjælp til valg af skoenes højde og materiale? Så kan du læse dette indlæg, hvor jeg giver 3 gode råd til valg af brudesko.

2017-06-10T08:46:44+00:00